 |
 |
      |
|
DEN GYLDNE ORGELTONE I NORDISK KUNST - RUNDETAARN 2014
Findes der en særlig nordisk klang, en gylden orgeltone, i nordisk
kunst?
Findes der en nordisk sjæl, en melankoli og et lys, som er nordisk?
Findes der en særlig nærhed til naturen, en egen poesi og en fælles
identitet i den kunst der skabes i Norden?
Det er svært at tale om det særegne nordiske uden at inddrage eksotiske
og romantiske forestillinger af tvivlsom karakter. Det vrimler med
klicheer. Særlig i disse år, hvor det nordiske er blevet et brand, og
alt fra mad til møbler tillægges en autencitet bare i kraft af, at det
er nordisk. Når disse klicheer og markedsføringskneb så overføres til
kunst, bliver det hele endnu mere tvivlsomt. Det ville være nemmere
bare at sige, at det nordiske er irrelevant, og at det umuligt at
bestemme kunst ud fra geografi, for dertil er kunsten for kompleks og
globaliseringen for virkelig.
Men, lige så håbløst det er at påstå, at der skulle findes noget
sådant, som en særlig nordisk klang, en gylden orgeltone i nordisk
kunst. Lige så håbløst ville det være at benægte det. Samklange og
ligheder i nordisk kunst kan meget vel være tilfældige, men de kan også
være udtryk for en dybereliggende samhørighed. Det nordiske er ikke en
konstant størrelse, eller en målfast enhed. Det er et åbent felt, som
kan udforskes.
Derfor påpeger Den Gyldne ikke fællestræk mellem de 18 nordiske
kunstnere, der udstiller i år, men udforsker det der sker i værkerne
hver for sig og det der sker mellem værkerne, når de er sammen. Det er
en undersøgelse frem for en konstatering af det nordiske. Den gyldne
bliver ved med at spørge, om det findes noget særegent nordisk, - og
ved med at stille åbne spørgsmål til, hvad dette nordiske er. Med denne
åbenhed er det nordiske aspekt i kunsten ikke bare relevant, men også
interessant og vigtigt.
Det nordiske er noget der kan udforskes, men det er også noget der kan
arbejdes for ved at skabe fælles scener eller platforme for nordisk
kunst. Den gyldne har fra begyndelsen arbejdet for det nordiske ved at
invitere kunstnere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island,
Grønland og Færøerne med på de årlige udstillinger, og tilbyde dem en
platform, som er kunstnerstyret og uafhængig af kommercielle og
institutionelle krav. Dermed har de skabt et unikt frirum for
udforskningen af det nordiske, skabt viden om nordisk kunst og udvidet
det regionale perspektiv.
Uanset al mulig tvivl om, hvad det nordiske er for noget og skepsis mod
geografiske kategoriseringer af kunst, er det vigtigt, at der arbejdes
for sådanne nordiske platforme. For udforskningen af det uudgrundelige
og gådefulde nordiske er betydningsfuld.
Det har Den Gyldne gjort gennem 22 år nu, og dette år er platformen
Rundetårn. God fornøjelse
Inger Smærup Sørensen
|
|

|
Steffen
Tast, Bjarne Werner Sørensen
|

|
Søren Birk
|

|
Ken Denning
|

|
Gorm Eriksen
|

|
Frode Gundorf Nielsen
|

|
Annette Holdensen,
Frede Troelsen, P. O. Hansen
|

|
Aka Høegh
|

|
Annelise Kalbak
|

|
Hans Krull
|

|
Karin Olesen
|

|
Solveig Lohne
|

|
Torbjørn Olsen
|

|
Trondur Patursson
|

|
Bjarke Regn Svendsen
|
|
|
|
 |