dengyldne.dk

DEN GYLDNE ORGELTONE I NORDISK KUNST - RUNDETAARN 2014

Findes der en særlig nordisk klang, en gylden orgeltone, i nordisk kunst?

Findes der en nordisk sjæl, en melankoli og et lys, som er nordisk? Findes der en særlig nærhed til naturen, en egen poesi og en fælles identitet i den kunst der skabes i Norden?

Det er svært at tale om det særegne nordiske uden at inddrage eksotiske og romantiske forestillinger af tvivlsom karakter. Det vrimler med klicheer. Særlig i disse år, hvor det nordiske er blevet et brand, og alt fra mad til møbler tillægges en autencitet bare i kraft af, at det er nordisk. Når disse klicheer og markedsføringskneb så overføres til kunst, bliver det hele endnu mere tvivlsomt. Det ville være nemmere bare at sige, at det nordiske er irrelevant, og at det umuligt at bestemme kunst ud fra geografi, for dertil er kunsten for kompleks og globaliseringen for virkelig.

Men, lige så håbløst det er at påstå, at der skulle findes noget sådant, som en særlig nordisk klang, en gylden orgeltone i nordisk kunst. Lige så håbløst ville det være at benægte det. Samklange og ligheder i nordisk kunst kan meget vel være tilfældige, men de kan også være udtryk for en dybereliggende samhørighed. Det nordiske er ikke en konstant størrelse, eller en målfast enhed. Det er et åbent felt, som kan udforskes.

Derfor påpeger Den Gyldne ikke fællestræk mellem de 18 nordiske kunstnere, der udstiller i år, men udforsker det der sker i værkerne hver for sig og det der sker mellem værkerne, når de er sammen. Det er en undersøgelse frem for en konstatering af det nordiske. Den gyldne bliver ved med at spørge, om det findes noget særegent nordisk, - og ved med at stille åbne spørgsmål til, hvad dette nordiske er. Med denne åbenhed er det nordiske aspekt i kunsten ikke bare relevant, men også interessant og vigtigt.

Det nordiske er noget der kan udforskes, men det er også noget der kan arbejdes for ved at skabe fælles scener eller platforme for nordisk kunst. Den gyldne har fra begyndelsen arbejdet for det nordiske ved at invitere kunstnere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland og Færøerne med på de årlige udstillinger, og tilbyde dem en platform, som er kunstnerstyret og uafhængig af kommercielle og institutionelle krav. Dermed har de skabt et unikt frirum for udforskningen af det nordiske, skabt viden om nordisk kunst og udvidet det regionale perspektiv.

Uanset al mulig tvivl om, hvad det nordiske er for noget og skepsis mod geografiske kategoriseringer af kunst, er det vigtigt, at der arbejdes for sådanne nordiske platforme. For udforskningen af det uudgrundelige og gådefulde nordiske er betydningsfuld.

Det har Den Gyldne gjort gennem 22 år nu, og dette år er platformen Rundetårn. God fornøjelse

Inger Smærup Sørensen