Bjarke Regn Svendsen

Storegade 3
DK - 6862 Tistrup
Tlf (+45) 75 29 92 62
mail@bjarkeregnsvendsen.dk

I mange år fandt jeg stor glæde ved lejlighedsvis at finde motiver i min egen lille vestjyske stationsby. I løbet af 90'erne syntes motivkredsen dog at være udtømt.

Paradoksalt nok medførte en tur til New York i 2003, at jeg vendte tilbage til Tistrup med et helt nyt blik på dagligdagens omgivelser.

Edward Hopper, som ikke tidligere havde sagt mig specielt meget, fulgte på en måde med. Det dramatiske spot blev sat på byen i oktober måned med skarp sol og markante skygger.

Resultatet er blevet til serien "Tistrup Revisited". Titlen er inspireret af den britiske TV-serie "Brideshead Revisited" fra 1981, som satte fokus på tiden som en uafvendelig faktor i tilværelsen.

"Tistrup Revisited" peger både frem og tilbage, men først og fremmest på det mystiske og nærværende. Forhåbentlig fremstår billederne som generelle udtryk for drama, skønhed og psykiske tilstande.